Cookies
Skip Navigation Links
Forside
Nyheder
Bestyrelsen
Håndbog
Landshold
Turneringer & Mesterskaber
Kontakt

Dommer

At være dommer kræver overblik og godt kendskab til reglerne.

Det er ganske uretfærdigt, men når en badmintondommer har ydet en god præstation, så er der ingen, der lægger mærke til det. Det skulle da lige være dommerkollegerne? Personen i den høje dommerstol med det bedste overblik over kampen, er, overset eller ej, en uundværlig del af badmintonkampe på et vist niveau. Derfor er der altid brug for flere dommere. Så har du lyst til at komme endnu tættere på de gode badmintonkampe og dykke ned i den spændende verden af regler, turneringer og topbadminton, som dommere færdes i, så meld dig til et dommerkursus.

Som badmintondommer har du mulighed for at holde kontakt med din sportsgren, men man behøver ikke have et langt badmintonliv bag sig for at blive dommer. For unge mennesker der gerne vil være med, hvor det sker i international topbadminton, venter der masser af gode oplevelser i dommerstolen.

Bliv dommer og få en international karriere
BKN satser på at uddanne og højne den hjemlige dommerstand.Vi leverer dommere til AWG med stor succes samt meget anerkendelse. Til AWG skal BKN levere samtlige dommere idet vores standard er meget høj i forhold til dem vi kan sammenligne os med ved AWG.

Ved samtlige GM i gennemtiderne er der blevet uddannet en stor mængde dommere. Dette ser heldigvis ud til at fortsætte.

BKN satser dog højere. Vi vil gerne levere dommere til IG samt også andre internationale stævner.
Vi starter med at sende to dommere til Island i januar/februar måned til en international turnering der.

Der er til stadighed mange nye dommere der gerne vil levere en indsats. BKN´s   mål er dog at vi også kan få certificerede og akkrediteret BWF-dommere som kan præsentere Grønland måske rundt omkring i verden.

Begynd din dommerkarriere med at melde dig på et dommerkursus.

I menupunkterne på denne side kan du finde dommerhåndbogen, information om dommerudvalget, samt finde links til at downloade advarsler, matchjournal og dommerlog.